Den teoretiske ramme i ICS


ICS bygger overordnet på et systemisk teoretisk fundament. Det vil sige, at samspillet og interaktionen er det teoretiske perspektiv. BARNETS ADFÆRD SKAL ALTID SES UD FRA DEN KONTEKST  BARNET BEFINDER SIG I. Barnets trivsel og udvikling, forældrenes kompetencer og netværket skal ses som et samlet hele.

Der er i ICS-forståelsen tre centrale teoretiske rammer:

  1. Den økologiske udviklingsteori
  2. Tilknytningsteori
  3. Resiliens

1. Den økologiske udviklingsteori (Uri Bronfenbrenner)

I den økologiske udviklingsteori beskrives miljøet som cirkler, der indbyrdes er forbundet til hinanden – de er altid i bevægelse og influerer gensidigt hinanden. Der lægges således vægt på helhed og sammenhæng.

Der skelnes mellem 5 cirkler/systemer, som alle har mere eller mindre nærhed til barnet. De 5 systemer danner rammen om at beskrive og analysere barnets opvækstbetingelser i et foranderligt miljø.

 

De 5 systemer er som følger:
1. Mikrosystem.   -  Det nære system barnet befinder sig i (”ansigt til ansigt”) til daglig – det konkrete udviklingsmiljø.
2. Meso-system.  -  Samspillet og forbindelser mellem mikrosystemerne.
3. Ekso-system.  -   Miljøer, der indirekte kan påvirke mikro- og mesosystemet (der, hvor barnet ikke er til stede, fx fars arbejdsplads eller det tværfaglige møde om barnet).
4. Makro-system. -  Politiske og kulturelle forhold, sociale organisationer. Systemet overrisler de andre systemer.
5. Kronar-system. – Historisk tidslinje, personlig tidslinje og generations tidslinje.

 

EKSEMPEL PÅ ET ØKOLOGISK UDVIKLINGSSYSTEM.....

 

 

2. Tilknytningsteori (John Bowlby, Daniel Stern, Winnicot).

Tilknytningsteorien giver en grundlæggende forståelse af, hvordan barnets primære tilknytning til de nære omsorgspersoner har betydning for barnets psykologiske udvikling.

Fokus er her på det tætte psykologiske bånd, der opstår mellem barnet og dets primære omsorgspersoner. Fokus er også, at udviklingen foregår relationelt.

 

Indenfor tilknytningsteorien er det en grundantagelse, at barnet fødes som et socialt væsen, og at det har et medfødt beredskab, der sikrer dets beskyttelse og regulerer dets samspil med omsorgspersonerne.

 

Barnets personlighedsmønster er relateret til de medfødte forudsætninger og udviklingen af disse i samspillet med de nære relationelle erfaringer. Der er således tale om en dialektisk proces mellem barnets biologiske dispositioner og  barnets erfaringer med tilknytning. Denne dialektiske proces har betydning for barnets tilknytningsadfærd og barnets neurologiske udvikling.

 

Man taler indenfor tilknytningsteorien om forskellige former for tilknytning – utryg og tryg tilknytning. Barnets tilknytningsadfærd har betydning for, hvordan barnet indgår i relationer.


3. Resiliens. (Rutter).

Resiliens er de processer, der bevirker, at udviklingen hos et barn når et tilfredsstillende resultat til trods for, at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativ høj risiko for problemer eller afvigelser. Man kan med andre ord kalde det for barnets POSITIVE MESTRING AF EN UDVIKLINGSMÆSSIG BARRIERE. Resiliensforskningen er i stadig udvikling.

 

For at få en lille forståelse af begrebet Resiliens er der nedenfor listet en oversigt over de beskyttende og risiko-faktorer:

 

OVERSIGT OVER DE CENTRALE RISIKO- OG  BESKYTTENDE FAKTORER:                      

RISIKOFAKTORER   

BESKYTTENDE FAKTORER  

Individ/barnet Individ/barnet
 
Kontekst/familie og omgivelser
  • Vanskeligt temperament.
  • Svage verbale og sociale færdigheder.
  • Kognitive problemer: lav intelligens, indlæringsvanskeligheder, mangelfuld social kognition.
  • Neurobiologisk/genetisk svigt eller skade.
  • Hyperaktivitet og koncentrationsvanskeligheder.
  • Usædvanlig høj forekomst af aggressiv og oppositionel adfærd.  - Gode verbale færdigheder
  • Gode sociale færdigheder.
  • Høj intelligens, dygtighed i skolen.
  • Evne til at løse problemer, humor, tålmodighed, udholdenhed og initiativ.
  • Afbalanceret (ikke hidsigt) temperament/evne til at kontrollere impulser og følelser.
  • Evne til at forstå og komme overens med andre
  • Usædvanlige evner, fx musiske eller sportslige
  • Forældre-barn relationen: mangelfulde opdragelsesmetoder, mangelfuld kvalitet i forældre-barnrelationen, uklare grænser og forventninger til barnet, manglende overblik og styring.
  • Vold / misbrug i hjemmet: Fysisk straf, seksuelt misbrug, omsorgssvigt.
  • Forældrenes psykopatalogi: Forældres depression, forældres misbrug, forældres kriminalitet.
  • Familiestruktur: Skilsmisse eller forældrekonflikter, enlige forældre, unge forældre, stor familie, lav socialøkonomisk status.
  • Problematiske venskabsrelationer: tilknytning til andre med antisocial adfærd, afvisning fra jævnaldrendes side.
  • Mangelfuldt skolemiljø og tilknytning til skolen.
  • Mangelfulde socioøkonomiske forhold: Økonomi, bolig og svagt netværk og social kontrol.
  • Forældre-barnrelationen: Tidlig og tryg tilknytning til mor og/eller far, få seperationer fra omsorgspersonen, god relation mellem forældre og barn.
  • Adækvate opdragelsesmetoder, god omsorg og tilsyn.
  • Godt helbred hos moderen.
  • Mulighed for fritidsinteresser, tilknytning til prosociale jævnaldrende/venner.
  • Gode skoleforhold, positive relationer til en lærer, ydre støtte fra naboer og lærere.
  • Fravær af fattigdom og fravær af store sociale forskelle.
  • Socialt fællesskab og social kontrol.